Solen står nu lavt og belyser haven pletvis. Efteråret er en årstid vi erfaringsmæssigt ved automatisk efterfølger sommeren, sådan har det været i alle de år og havesæsoner man kan huske. Herefter bliver det vinter og i slutningen af vinteren higer vi mod foråret, der fylder os med håb, hvor alting begynder forfra, og er med til at give livet mening. Men når man som menneske har nået sit efterår, sin livsaften, stiller sagen sig lidt anderledes - man ved, at ens 'havesæson' snart slutter…
